MinAndelsvurdering.dk

Vilkår for den gratis testperiode

Senest opdateret: 28. oktober 2026 · Version 2026-10-28-1

Om tjenesten

MinAndelsvurdering.dk er et digitalt hjælpeværktøj til at registrere forbedringer, samle dokumentation og udarbejde et vejledende overblik over forbedringsværdien i en andelsbolig.

Tjenesten drives af:
Kaalund ApS
CVR 38018434
Hovbygade 10, 4640 Faxe
info@minandelsvurdering.dk · Tlf. 91 54 02 56

Gratis testperiode

Den gratis testperiode løber til og med 30. november 2026. Du kan hente og printe rapporten i testperioden. Rapporten er markeret som testversion. Adgangen kræver ikke betalingskort og overgår ikke automatisk til betaling.

Hvis der senere tilbydes betalte funktioner, kræver det en særskilt aftale og et aktivt valg fra dig.

Værktøjet er under udvikling

Vi arbejder løbende med at forbedre og kvalitetssikre værktøjet. Der kan forekomme fejl i funktioner, beregninger og rapporter.

Rapporten er vejledende

Resultatet afhænger blandt andet af dine indtastninger, den valgte forbedringstype, dokumentationen og det anvendte beregningsgrundlag.

Rapporten er ikke i sig selv en godkendt salgspris eller en erstatning for den vurdering, dokumentation eller godkendelse, som din forening kræver. Kontrollér oplysninger og beregninger, før rapporten bruges ved en handel.

Dine oplysninger

Du skal så vidt muligt indtaste korrekte oplysninger og kun uploade materiale, som du har ret til at bruge. Undlad CPR-numre og andre personoplysninger, der ikke er nødvendige for formålet.

Feedback og anmeldelser

Du er velkommen til at give feedback eller dele din oplevelse i en anmeldelse. Det er frivilligt og er ikke en betingelse for gratis adgang.

Efter testperioden

Din konto overgår ikke automatisk til betaling. Rapporter, du allerede har downloadet, kan du beholde.

Fra 1. december 2026 koster en rapport 249 kr. inkl. moms for private og 149 kr. ekskl. moms for vurderingspersoner, som engangsbetaling pr. rapport uden abonnement. Der opkræves aldrig for to rapporter på samme vurdering. Opbevaring og sletning af personoplysninger beskrives i privatlivspolitikken.

Tidligere tilbud

Har du allerede fået adgang under det tidligere tilbud til de første 100 brugere, beholder du de fordele, du fik ved tilmeldingen.

Personoplysninger

Læs privatlivspolitikken for oplysninger om, hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor vi behandler dem, og hvordan du kan kontakte os om dine oplysninger.

Kontakt

Hvis du finder en fejl eller har spørgsmål, kan du kontakte os via feedbackfunktionen eller på info@minandelsvurdering.dk.